Hvor mange gæster skal man invitere med til konfirmationen?

Hvor mange gæster skal man invitere med til konfirmationen?

Der er ikke nogen faste regler for, hvor mange gæster, der skal være med til din konfirmation. Derfor er det også helt op til dig selv. Hvis du har et ønske om, at det kun er den tætteste familie, der er med, så holder du dig blot til dem. Hvis du vil holde en stor konfirmation med mange gæster, kan du også roligt gøre dette.

Der er stor forskel på folk i denne forbindelse. Derfor er det også en personlig vurdering, og et valg, der skal træffes på egen hånd. Når du skal gøre op med dig selv, hvor mange gæster, der skal deltage til din (eller dit barns) konfirmation, er der mange ting, der skal tages højde for.

konfirmations gæster

Flere gæster medfører en højere pris

Beslutter du dig for at invitere et stort antal gæster, vil dette selvfølgelig gøre konfirmationen dyrere. Dertil vil der ofte også være et større rod ift. taler, sange mv. Der er derfor flere ting, der skal organiseres og tages højde for. Hvis det er noget, du har brug for gode råd til, så kan du læse med her eller finde dem på konfirmationsjov.dk. Du kan ligeledes finde ideer til konfirmations lege.

Der er mange, der vælger at invitere deres familie. Andre vælger også at invitere nogle tætte venner. I bund og grund er der dog ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Før du beslutter dig for, hvorvidt du skal have mange eller få gæster med til din konfirmation, så bør du tage dig god tid til at overveje det .

Takketale til konfirmation

Sådan skriver du en god takketale til din konfirmation

Konfirmationen er det tætteste vi i det danske samfund i dag, kommer på et overgangsritual. Det er en fest, hvor konfirmanden er midtpunktet, og alle taler, sange, og andre indslag, er for ham eller hende. 

Gæsterne er kommet med fine gaver. Forældrene har som regel givet den største gave, og så betaler de for den flotte fest. 

En mulighed for at sætte ord på taknemlighed i din takketale

Det er en dag, der ligger et sted i menneskets liv, hvor skellet mellem barndom og ungdom finder sted. Derfor er det en dag, hvor forældre kan se tilbage, på deres søn eller datters liv fra baby til ung voksen. Konfirmanden har også nået en alder, hvor de kan reflektere, over deres liv indtil nu. 

Det er derfor en dag, hvor det er helt oplagt, at sige tak. Konfirmanden har meget at takke for. Ikke kun for dagen i dag, men for hele hans eller hendes liv. Forældrene, først og fremmest, for de har for de fleste, givet og gjort mest, og fortjener det største tak. Men også søskende, bedsteforældre, mostre, tanter, farbrødre, onkler, fætre, kusiner, og venner af familien. Alle der har påvirket og været omkring personen i hans eller hendes liv indtil nu. Taget sig af ham eller hende, hjulpet, givet mad, leget med, alt det hele. 

Her er en dag givet, hvor alle disse mennesker, konfirmanden kender og holder af, er samlet på et sted. Konfirmanden må da vise, som en del af dette overgangsritual, at han eller hun kan rejse sig fra stolen, og tale til gæsterne. Den bedste takketale, der den, hvor alle kan mærke, at ordene er ment. Når taknemligheden flyder ud af personen. Det er et smukt og stort øjeblik for alle. 

Gør din konfirmations takketale let og glad

Det at sige tak, og virkelig udstykke sin taknemlighed i ord, kan være meget rørende. Ofte bliver det følelsesladet, og både den som takker, og den som får tak, kan begynde at græde. Det er jo enormt fint. 

Men for at takketalen ikke bliver alt for tung og klistret, må konfirmanden også sørge for, at få folket til at grine. Det gør det også mindre akavet, når man kan putte en lille vittighed eller en sjov episode ind i talen her og der. Særligt for de, der kommer fra familier, hvor man ikke snakker så meget om sine følelser. Så gør talen smuk, og gør talen lidt let og skør også, det bliver den allerbedst af. 

Takkekort til konfirmation

Konfirmationen er en fest, som de mange teenagere ser frem til med stor spænding. Det er en dag, hvor de er i centrum hele dagen, og det er gerne en fest, der fejres med et brag. Der kommer typisk venner og familie fra nær og fjern for at fejre dagen sammen med konfirmanden. Der bliver typisk også givet nogle ret så store eller dyre gaver sammenlignet med andre lejligheder. Derfor er det kun på sin plads, at konfirmanden sender et takkekort til de mange skønne gæster, der har fejret dagen med ham/hende.

Gentryk den samme tekst eller skriv et nyt takkekort

Der er to måder, hvorpå du kan skrive takkekort. Du kan enten vælge at designe en tekst, der går igen på alle kortene. Her afslutter du med at skrive din navn med kuglepen eller starter med at skrive modtagerens navn med kuglepen. Det signalerer, at du har lagt lidt tid i det enkelte kort. Mindst af alt bør du i hvert fald sørge for, at der maskinskrevet står de respektive navne i toppen af kortet, så det ikke bare ligner en standard besked, der er sendt til alle.

Sådan sørger du for at takke gæsterne i takkekortet

Sørg for at takke for den fine gave. Skriver du individuelle tekster, så kan du jo skrive lidt om gaven og om dine planer med den. Ellers så sørg for at takke gæsterne for, at de tog sig tid til at fejre dagen sammen med dig og at de var med til at gøre dagen helt speciel. Slut af med en kærlig hilsen eller knus og kram. Sæt gerne et eller flere billeder fra festen på kortet, så gæsterne har nogle sjove eller søde minder at se på, imens de læser kortet. 

konfirmation indbydelse

Sådan skriver du en god konfirmationsindbydelse

Mangler du inspiration til at skrive en god konfirmationsindbydelse? Så læs med her, hvor vi gennemgår nogle af de elementer, der gør en konfirmationsindbydelse praktisk, spændende og god. Det er en stor dag i det unge menneskes liv, så det er for mange – både konfirmanderne og forældrene, vigtigt, at alting bliver helt perfekt. Det gælder naturligvis også indbydelserne, der sætter baren for forventningerne til selve konfirmationsfesten.

De praktiske oplysninger skal være på plads i indbydelsen

Når du skal lave en indbydelse, så er det meget vigtigt, at alle relevante informationer fremgår. Start med en pæn hilsen såsom ”Kære” og personens navn. Eller ”I anledning af min konfirmation, så vil det glæde mig at se (personens navn)”. 

Dernæst oplyses adressen, som festen foregår på. Sørg for at få alle detaljer med, da du kan risikere, at nogle af gæsterne ikke er helt så stedkendte, som i går og tror. Oplys også tidspunktet for, hvornår festen starter. Oplys også, hvornår og hvor selve konfirmationen foregår, hvis i gerne vil give gæsterne mulighed for at deltage der også. 

Lav gerne en lille note om, at folk gerne må oplyse eller påminde, hvis der er nogle allergier eller lignende i familien, så i ikke risikerer at serverer nogen noget, som de bliver syge af. Slut af med en sød hilsen og en oplysning om, hvornår du gerne vil have svar på, hvem der kommer til festen.

Design konfirmationsindbydelsen

Så er alle de praktiske detaljer på plads. ”Hvem, hvor og hvornår”. Så kommer vi til designet af indbydelsen. Den må gerne være lidt sjov og lidt personlig. Du kan eventuelt designe den på nettet og få den printet, eller du kan vælge at lave den selv derhjemme. Sæt gerne et billede af konfirmanden på forsiden – eventuelt et billede af konfirmanden som barn. Er han eller hun ikke meget for billeder af sig selv, så kan du i stedet vælge en tegnet figur fra nettet og eventuelt spice indbydelsen lidt op med en lille sløjfe i satinbånd eller lignende.